En førsteklasses App

Blogindlæg om afgangsprojektet “En 1.klasses dansk-app” af Catrine Rudolf.

En 1.klasses dansk app er et co-design projekt (vejledere: Joachim Halse og Morten Noer) der har undersøgt brugen af tablets, fx. Ipads i folkeskolens 1.klasser. Problemfeltet udspringer af, at der i dag kun på forsøgsbasis, bliver brugt digitale læringsmidler i indskolingen. Dette står i stor kontrast til hvor gode eleverne er til at bruge digitale enheder allerede inden de starter i skole, samt i hvor stor grad, vores samfund er ved at blive digitaliseret alle andre steder end her.

For at finde den mest optimale måde at anvende en tablet på i 1.klasse har der i projektet været et tæt samarbejde med elever og lærere fra 1.U på Gasværksvejens skole. De har medvirket til at forme løsningen gennem experience prototyping og workshops, samt de har lagt klasse til feltstudier af danskundervisning.

Løsningen består af en app til brug i tre forskellige læringssituationer. I klassen, når der skal læres dansk, på tur, når verden skal opdages og registreres og derhjemme, når der skal trænes i stave-, læse- og skriveøvelser. App’en anvender de værktøjer og er bygget op omkring de funktioner der allerede er på tabletten, bl.a. kamera, video, lyd og touchscreen.

Af Catrine Rudolf

Leave a Reply

%d bloggers like this: