Maja Grøn gennemførte i vinter sit afgangsprojekt i et samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri. Maja blev kontaktet af Region Hovedstadens Psykiatri, der ønskede at kvalificere diskussionen om, hvorledes fremtidens psykiatriseng skal se ud.
I dag anvender Psykiatrien som oftest hospitalssenge, hvilket i høj grad skyldes at psykiatrien historisk set tidligere var en del af det somatiske hospital.
I løbet af projektforløbet afholdt Maja workshops med deltagelse af klinikere fra alle regionhovedstadens centre. Derudover har hun indsamlet data ved feltstudier. I designprocessen har Maja løbende vurderet, hvilke værktøjer og metoder der skal benyttes i samarbejdet med de forskellige interessenter.
Brugerne blev bl.a. inddraget i idéudviklingen ved at få dem til at tænke i fremtidsscenarier. Ydermere præsenterede Maja brugerne for sine feltstudier for at få feedback på, hvorvidt hun gennem sin research har opnået tilstrækkelig indblik i de problemstillinger, personalet oplever på centrene.
Majas endelige forslag til en psykiatriseng er opstået på baggrund af idéudviklingen til de afholdte workshops. Målet er at skabe et trygt og afgrænset miljø for patienten i sengen. Sengens rammer kan ganske let skubbes op og ned, og derved opnås denne lette transformation fra det trygge og afgrænsede rum og til at sengen kan stå frit som en boksmadras. Firedelingen af rammen giver en mulighed for at graduere behovet for afgrænsning.
Feltarbejdet pegede på at sengen i langt højere grad end i dag skal understøttede personalets arbejdsgange. Formgivningen og funktionaliteten skal derfor minimere risikoen for misforståelser i brugen af produktet, og procedurer i akutte situationer skal være så lidt tidskrævende som mulig.
Formgivningen har også været præget af hensynet til sikkerhed, rengøringsvenlighed og ergonomi for personalet, men hensynet til sikkerheden er dog det der har vægtet højest. Sikkerhedshensynet for personale og patienterne kommer til udtryk i de runde og bløde hjørner som både rammerne og sengen har. Sengen er ligeledes designet således at det undgås at der er steder, hvor det er oplagt at fastgøre reb eller lignende med henblik på selvmord. Vejledere på projektet var Thomas Binder.
