I februar mødtes omkring 40 deltagere på Kunstakademiets Designskole til debat under overskriften Demokratiske Designeksperimenter. Pelle Ehn introducerede til designforskningens bud på et nyere virkefelt: dét at skabe offentlighed om nye anliggender og invitere til nye former for demokratisk medborgerskab.
Scenen var ikke sat op til et konventionelt seminar med stolerækker, talerpult og projektor. Alle deltagere var på forhånd opfordret til at anmelde deres særlige synspunkter og et billede at tale ud fra, som tilsammen kunne fungere som et håndgribeligt håndtag – i plakatstørrelse – til positioner og erfaringer:
Lokalet var indrettet med stablede stole langs væggen i et hjørne, en lille halvcirkel af stole, et langbord med forfriskninger, og de printede “håndtag” til positioner og erfaringer fordelt jævnt ud over lokalet – det hele uden entydig koreografi for at understøtte diskussionen om forskellige former for demokratiske møder.
Thomas Binder stod for at lede debatten og kalde deltagernes positioner og erfaringer frem. Erling Björgvinsson var med sit indlæg hurtig til at problematisere det tilsyneladende uskyldige i setup’et: “the organizing and the formatting of knowledge production and the witnessing model is seldom questioned”.
Deltagerne udvekslede flittigt synspunkter. I netop denne samtale brydes erfaringer fra borgerinddragelse i den offentlige forvaltning (Mindlab), gentænkning af public service-forpligtelsen (DR) og samproduktion i politiske laboratorier (Alternativet) med forskningsfeltet Participatory Design:
Efter en række indlæg foreslog Torben Elgaard en differentiering af begrebet “demokratisk”, som i debatten tilsyneladende refererede både til beslutningstagning gennem stemmeoptælling i klassisk politologisk forstand, dét at tage hensyn til borgernes ønsker på deres vegne, og endelig at aktivere borgernes egen skaberkraft (her gengivet efter bedste evne).
Det blev anført af andre deltagere at “nogle af de her eksperimenter er egentlig ikke demokratiske, idet de ikke rykker den reelle magtudøvelse” (underforstået den parlamentarisk valgte politiske magt).
Heroverfor vil jeg nu påstå at dét er de. I tråd med John Deweys arbejde er flere af de fremlagte designeksperimenter netop forpligtet på en løbende stillen spørgsmål til hvad det demokratiske er.
Det gryende forskningsprogram om “demokratiske designeksperimenter” anerkender ikke at de skulle stå uden for den “reelle” magt; muligvis udenfor den institutionaliserede repræsentative parlamentarisme som institutionaliseret demokratisk form. Men der findes andre demokratiseringstendenser, som stiller grundlæggende spørgsmål til skellet mellem dem der regerer, og dem der bliver regeret. Og ved ideen om at et demokratisk samfundsengagement primært foregår indirekte gennem repræsentation.
Demokratiske designeksperimenter handler i dette lys måske om en træning i at mødes som anfægtede borgere. Det designmæssige handler her ikke så meget om at afprøve prototyper, men om at skabe nye offentligheder, og de skal have noget konkret at mødes om: gestaltninger af emnet. At gøre ellers abstrakte issues konkrete og direkte erfarbare gennem prototypiske events, (folke-)ting, installationer, og oplevelser, der på en gang er skarpe nok til at sætte noget i gang, og samtidig open-ended nok til at invitere forskelligrettede synspunkter – dét lader til at være et nyt virkefelt for socialt bevidste designere. Og det er blandt andet det vi gerne vil fortsætte med at undersøge som ‘demokratiske designeksperimenter’.
